Brevkasse
Hedeture
Sexlyst
Hud og hår

Brevkassen – Spørg eksperten

Brevkasse
Hedeture
Sexlyst
Hud og hår
Tekst:
No items found.
Læsetid:
5
min.
Subscribe to newsletter
By subscribing you agree to with our Privacy Policy.
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
Del

I Femarelles brevkasse svarer Christine Felding på spørgsmål om overgangsalderen. Christine Felding er speciallæge i gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) og en af de skarpeste stemmer, når det kommer til overgangsalderen. Femarelles community har stillet Christine spørgsmål om alt vedrørende overgangsalderen, som man kan ønske at vide mere om, er i tvivl om eller bare er rigtig træt af. Denne gang er Mia, som er i perimenopausen, i tvivl om hun skal forsøge sig med hormoner eller et naturligt kosttilskud, mens et anonymt gruppemedlem er i tvivl om hvilken Femarelle, der er den rette for hende.

Spørgsmål fra Mia

"Hej Christine

Jer er 46 år og har siden jeg var 43 haft meget uregelmæssige menstruationer. Jeg fik dengang målt mit fsh til 47 og estradiol til 0.02. Har siden prøvet både rødkløver og Femarelle, som begge har haft en god virkning, men til tider er det som om virkningen forsvinder. Når jeg er i cyklus, har jeg det tydeligvis bedre end når jeg springer menstruationen over, da får jeg hedeture, hovedpine og ondt i kroppen. Jeg har det sidste år haft 6 menstruationer og de foregående år 11 om året. Mit spørgsmål er, om du vil råde mig til at prøve bioidentiske hormoner eller om f.eks. Femarelle virker lige så godt? Det siger de jo, det skulle gøre. Jeg er ikke så meget for kunstige hormoner med hensyn til blodpropper og bryst/livmoder kræft (min mormor døde af østrogen følsom livmoderkræft).

Mange hilsner Mia"

Svar fra Christine Felding:

"Kære Mia

Grunden til, at du får det bedre når du har din cyklus er selvfølgelig, at der laver du dit eget østrogen og det forsvinder, når din cyklus er væk. Når du før har haft god virkning af Femarelle, synes jeg du skal forsøge det igen. Hormonerne løber jo ingen steder. Jeg ved ikke præcis hvad du mener med ”kunstige hormoner”, næsten alle præparater indeholder naturligt/bioidentisk østrogen. M.h.t. brystkræft vil du blive indkaldt til mammografi hvert andet år, når du fylder 50, men hvis du vil have en mammografi og ultralydsscanning inden da, kan din egen læge henvise dig. Hvis du bor i Region Hovedstaden er der 8-9 private klinikker, som udfører dette (gratis). I resten af landet foregår det på de forskellige sygehuse. Men jeg formoder, at din mormor var en ældre dame, da hun fik brystkræft. Risikoen ved hormoner er dog ikke særlig stor. Og hvis man tager hormoner gennem huden, er der ingen risiko for blodpropper.

Med venlig hilsen fra Christine"

Spørgsmål fra anonymt gruppemedlem

"Hej

Jeg har nogle spørgsmål som vil være super om du kunne svare på, og ja, jeg vil gerne være anonym.

Jeg er 53, bliver 54 i sommer og regner med at det begyndte for ca. 3-4 år siden. Jeg fik svært at kontrollere mine følelser, jeg begyndte at få mellemblødninger, svært ved at sove -dvs. jeg kunne falde i søvn, men hvis jeg vågnede, var det med en følelse af 'dirren' i kroppen, tankemylder og rastløshed. Mine øjne er tørre, jeg mister hår, tager på i vægt og jeg har 0 sexlyst.

Jeg har spist Femarelle, først den røde pakke, og den hjalp straks på mine humørsvingninger, men nu har jeg overgået til den blå, da jeg fik at vide man skulle spise den hvis man stadigvæk har regelmæssig menstruation og ingen hedeture. Jeg får stadigvæk min menstruation.

Mine spørgsmål:

Hedeture:
Siden jeg begyndte på de blå femarelle bliver jeg varm, men ikke på den måde hedeture beskrives. Det er mere en følelse af stress, og jeg bliver varm men ikke ekstremt varm eller svedig. Det begyndte for i denne uge, efter jeg spist de blå i et par uger. Er det hedeture? Og skal jeg hellere spise de røde?

Sexlyst:
Kommer den tilbage? Jeg er i fast forhold siden 23 år og vi vil jo hinanden men jeg har virkelig svært ved at 'komme igang' og mærker at jeg hellere vil sove. Det ender med at fylde meget i mit hoved og det gør det også svært at slappe af.

Hårtab og hud:
Hvad kan jeg gøre for at beholde mit hår? Min læge siger det er normalt men jeg er gået fra at have et meget tykt hår )skal siges jeg er halvt pakistaner så det har været kraftigt) til at ha et meget tyndt hår som når det samles i knold er på størrelse med en lille blomme.

For ca. 5 år siden begyndte min hud at klø. jeg har været hos hudlæge som ikke fandt nogen årsag til det. Er det en del af overgangsalderen?

Håber det er ok med alle spørgsmål - tak på forhånd.
Venlig hilsen....
"

Svar fra Christine Felding:

"Hej
Jeg prøver at besvare dine spørgsmål efterhånden:

Hedeture:
Umiddelbart ville jeg sige, at hvis du havde det bedre på de røde Femarelle, så gå dog tilbage til dem. Man må godt prøve sig lidt frem.

Sexlyst:
Jeg har ingen erfaring med Femarelle og sexlyst, det kan firmaet måske svare på. Når kvinder søger min hjælp til manglende sexlyst, plejer jeg at give dem Testosteron-gel (Tostran) og det er meget effektivt! Man skal selvfølgelig passe på, at man ikke tager for meget, så kan man risikere, at få skægvækst og dyb stemme!

Hårtab og hud:
Din læge har ret. Rigtig mange kvinder får tyndere hår efter overgangsalderen og det er svært at gøre noget ved. En del har glæde af hormoner, som også hjælper på huden, idet østrogenet øger collagenindholdet. Men ellers kan det være en idé at tale med sin frisør om problemet.

Hudkløe:
Ofte er det jo fordi huden er tør, og så kan fugtighedscreme hjælpe. Men ellers – igen – så gør hormoner huden mere ”normal” ved at øge collagenindholdet og tager dermed også kløen. Du kunne jo prøve i hormoner i f.eks. 3 mdr. og se hvordan det føles!

Med venlig hilsen
Christine"